Segmenteringsanalyser for DSB

DSB driver hovedparten af ​​togtrafikken i Danmark og håndterer ca. 195 millioner rejser om året. målet er at tilbyde enkle og attraktive løsninger til kunderne med et konstant ønske om at opnå en større viden og forståelse af sine passagerers behov for at forbedre kundetilfredshed samt optimere den generelle rejseoplevelse.

En af måderne at opnå denne viden på er gennem de omfattende segmenteringsanalyser Epinion gennemfører for DSB. En viden der spiller ind på mange områder i virksomheden, herunder på områder som produktudvikling, markedsføring og kundeforståelse.

"Den segmentering, vi har gennemført i samarbejde med Epinion giver os en bedre generel forståelse af vores nuværende kunders behov, men vi er også blevet klogere på dem, der endnu ikke er vores kunder." Udtaler Lars Richard Rasmussen, produktchef DSB.

Epinion og DSB har i tæt samarbejde udarbejdet en strategi og design, der sikrer optimal kortlægning af den danske befolknings transportvaner og -behov gennem en blanding af kvalitative og kvantitative metoder.

Epinion gennemfører en lang række fokusgrupper med nuværende DSB-kunder og ikke-kunder. Disse fokusgrupper bliver efterfulgt af flere tusinde interviews med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Denne fremgangsmåde giver ikke blot den bedste indsigt, den giver samtidig mulighed for at designet tilpasses igennem projektets faser herunder blandt andet spørgeskemaet, som baseres på indsigt fra fokusgrupperne, så det matcher DSBs specifikke behov.

Målrettede indsatser baseret på dybdegående passagerforståelse

Udover at rapportere resultaterne fra disse undersøgelser har Epinion udviklet en løsning, der gør det muligt for DSB at bruge den indsamlede data flere gange. Den viden DSB opnår om danskernes transportadfærd- og behov giver dem mulighed for at målrette deres indsats i forhold til at optimere på adskillige elementer – herunder service, billetkøb mv. med udgangspunkt i klart definerede segmenter.

"Det er af stor værdi for os, at kundesegmenteringen sker grundigt og professionelt. Ved at kombinere metoder, er vi er i stand til at skabe en segmentering, der er baseret på både holdninger og behov. Det betyder, at resultaterne er pålidelige og anvendelige for personer på tværs af organisationen, "siger Lars Richard Rasmussen, produktchef DSB.

KONTAKT OS
PER BECH
Partner, Business Area Lead, Transportation
+45 23 98 78 45

linkdin_iconmail_icon

Kontakt os


Epinion

Ryesgade 3F
2200 Copenhagen N 
Denmark 
T: +45 87 30 95 00 
E: contact@epinionglobal.com 


Følg os

Tilmeld vores nyhedsbrev